VM i ishockey 1975

VM i ishockey 1975 var det 42. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 53. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:

A-VM i München og Düsseldorf, Vesttyskland i perioden 3. – 19. april 1975

B-VM i Sapporo, Japan i perioden 14. – 23. marts 1975

C-VM i Sofia, Bulgarien i perioden 1. – 10. marts 1975

Der var tilmeldt 22 hold til mesterskabet, men Kina meldte afbud, så 21 hold deltog. I A-VM spillede de seks bedste hold. De otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste syv hold spillede C-VM.

A-VM blev præget af mange forudsigelige resultater og kedelige kampe, og placeringerne 1-5 blev besat af nøjagtig de samme hold som året før. Eneste spændingsmoment var kampen om bronzemedaljerne mellem Sverige og Finland, der blev afgjort på målforskel efter at hvert af de to hold havde vundet én af de to indbyrdes kampe med ét mål.

Sovjetunionen gik ubesejret gennem A-VM og genvandt suverænt verdensmesterskabet. Mesterskabet var det sovjetiske holds 14. titel (og dermed også det 17. europamesterskab). Tjekkoslovakiet og Sverige vandt henholdsvis sølv og bronze (nøjagtig som året før).

A-VM 1975 Guld Sovjetunionen Sølv Tjekkoslovakiet Bronze Sverige 4. Finland 5. Polen 6. USA

B-VM 1975 7. DDR 8. Vesttyskland 9.   Schweiz 10. Jugoslavien 11. Rumænien 12. Japan 13. Italien 14. Holland

C-VM 1975 15. Norge 16. Bulgarien 17. Østrig 18. Ungarn 19. Frankrig 20. Danmark 21. Belgien

Efter VM besluttede IIHF af omorganisere VM i fremtiden. A-gruppen blev udvidet fra seks til otte hold, og fremover fik professionelle spillere adgang til at deltage. Canda havde boykottet VM siden 1970 netop på grund af amatørproblematikken, men beslutningen om at tillade professionelle spillere, fik Canada til at meddele at man vendte tilbage til VM-turneringerne fra VM 1977.