VM i ishockey 1991

VM i ishockey 1991
Arrangement
ArrangørInternational Ice Hockey Federation
Mesterskab nr.55
Værtsland(e)Finland Finland
Jugoslavien Jugoslavien
Danmark Danmark
Værtsby(er)Turku, Helsinki, Tampere,
Ljubljana, Bled, Jesenice,
København
Antal deltagere25 hold
Resultat
FørstepladsSverige Sverige  (5. titel)
AndenpladsCanada Canada
TredjepladsSovjetunionen Sovjetunionen

Verdensmesterskabet i ishockey 1991 var det 55. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 66. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:

A-VM i Turku, Helsinki og Tampere, Finland i perioden 19. april4. maj 1991.
B-VM i Ljubljana, Bled og Jesenice, Jugoslavien i perioden 28. marts7. april 1991.
C-VM i København, Danmark i perioden 23. marts3. april 1991.

Der var tilmeldt 25 hold til mesterskabet – tre hold færre end ved VM året før, og derfor blev der dette år ikke spillet noget D-VM. Til gengæld havde C-VM for andet år i træk ni deltagere. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM og de sidste ni spillede C-VM. IIHF havde besluttet at A-VM fra året efter skulle udvides fra otte til tolv hold, og derfor var der ingen nedrykning fra A- og B-gruppen – til gengæld rykkede fire hold op fra fra både B- og C-gruppen.

På grund af den tyske genforening, havde DDR's landshold spillet sit sidste VM i 1990, og for første gang efter anden verdenskrig blev Tyskland i 1991 repræsenteret ved VM af et samlet hold.

Forløbet af mesterskabet mindede meget om turneringerne i 1985 og 1987. Sovjetunionen vandt den indledende runde suverænt, men i finalerunden skuffede holdet og endte samlet kun på tredjepladsen. I stedet gik VM-titlen til Sverige, som blev verdensmester for femte gang. Sølvmedaljerne blev vundet af Canada.

Tjekkoslovakiet opnåede sin dårligste VM-placering nogensinde ved at slutte på sjettepladsen.

A-VM 1991
Guld Sverige Sverige
Sølv Canada Canada
Bronze Sovjetunionen Sovjetunionen
4. USA USA
5. Finland Finland
6. Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
7. Schweiz Schweiz
8. Tyskland Tyskland
B-VM 1991
9. Italien Italien
10. Norge Norge
11. Frankrig Frankrig
12. Polen Polen
13. Østrig Østrig
14. Jugoslavien Jugoslavien
15. Holland Holland
16. Japan Japan
C-VM 1991
17. Danmark Danmark
18. Kina Kina
19. Rumænien Rumænien
20. Bulgarien Bulgarien
21. Storbritannien Storbritannien
22. Ungarn Ungarn
23. Nordkorea Nordkorea
24. Sydkorea Sydkorea
25. Belgien Belgien

VM 1991 blev den sidste VM-turnering, hvor der tillige blev kåret en europamester. Dermed endte europamesterskabets historie efter 81 år. Kampene mellem de europæiske hold i A-VM's indledende runde talte i kampen om EM-titlen. Sidste europamester blev Sovjetunionen, der vandt titlen for 27. gang. Sølv- og bronzemedaljerne gik til Sverige og Finland.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy