Valgmonarki

I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).

Danmark er et arvekongedømme, hvor magten nedarves jfr. tronfølgelovens og grundlovens bestemmelser. Indtil oktober 1660 var Danmark også et valgmonarki; i den tidligste fase, hvor kongen valgtes på de vigtigste af rigets landsting eller af en landsdækkende tingforsamling, og senere i middelalderen, hvor kongen blev valgt af rigsrådet og fra 1600-tallet af stændermøder, men d. 18. oktober 1660 aflagde stænderrepræsentanterne ed til Frederik 3. som arvekonge foran Københavns Slot.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy