Variabel (matematik)

For alternative betydninger, se Variabel. (Se også artikler, som begynder med Variabel)

Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk. I matematik har variable oftest en "ukendt" mængde så de kan ændre sig, eller variere. Variable sættes ofte i kontrast med konstanter der er bekendte og uforanderlige, for eksempel Pi.

Begrebet har en lignende betydning i fysik og ingeniørvidenskab. En variabel er her en mængde der kan variere igennem et eksperiment og mellem måledata. Variable adskiller sig fra parametre idet en parameter beskriver en nogenlunde konstant karakteristik ved et system eller en funktion. Nogle gange bruges ordene nær synonymt da der i matematik findes både funktionsvariable og parameterfunktioner, og funktioner i nogle programmeringssprog beskrives som at have parametre der er allokeret i variable.

I statistik er en variabel en målelig faktor, karakteristik eller egenskab i et system – med andre ord, noget der forventes at variere over tid.

Variable i matematik er nyttige fordi de gør det muligt at lave instruktioner på en generel måde. For eksempel kan man lave en matematisk definition for at finde den dobbelte værdi af et hvilket som helst tal: dobbelt(x) = x + x. Alt der nu er behov for er at erstatte x med et vilkårligt tal, for eksempel dobbelt(10) = 10 + 10 = 20. Her bruges variablen x til at repræsentere at et hvilket som helst tal kan indsættes. En vigtig antagelse gøres idet alle x'er har samme værdi.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy