Vassar College er et privat amerikansk universitet i Poughkeepsie, New York. Det blev grundlagt i 1861 af Matthew Vassar som den anden højere uddannelsesinstitution for kvinder i USA. Universitetet blev åbnet for alle køn 1969 og har i dag en kønsfordeling svarende til det nationale gennemsnit. Det er et af de historiske Seven Sisters, de første elite kvinde-universiteter i USA. Det har en historisk tilknytning til Yale University som foreslog en sammenlægning før de begge blev åbne for begge køn. Universitetet er et Liberal arts college som kun tilbyder bacheloruddannelser.
Vassar havde i 2020 en delt 14. plads på U.S. News & World Reports årlige liste over de bedste liberal arts colleges i USA. Der er omkring 2.450 studerende på universitetet.
Dets campus er over 400 hektar stort og har mere end 100 bygninger, hvoraf to er klassificeret som National Historic Landmark og yderligere en er med i National Register of Historic Places. På campus findes også et arboret og et ca. 214 ha stort naturreservat.