Vertical Launching System

modtagelse af en kartetpakket RIM-162 ESSM-canister om bord på USS McCampbell (DDG-85)
Her ses et Mk. 41 VLS om bord på USS San Jacinto (CG-56), der er 8 moduler med 8 celler hver, i alt 64 celler
Affyring af et SM-3 missil fra et Mk. 41 VLS på USS Lake Erie (CG-70)
Her ses et eksempel på et Mk. 13 system om bord på en Adelaide-klasse fra Australien. Her er ikke tale om et VLS, da det kan drejes mod målet og dermed spare vitale sekunder, dog er den lave affyringskadence en hæmsko.

Vertical Launching Systemet (VLS) er et missilaffyringssystem der bliver anvendt i ubåde og krigsskibe overalt i verden. Missilerne bliver affyret vertikalt hvorefter de selv drejer i retning mod målet.

Systemet udspringer fra de affyringssystemer der blev udviklet for SLBM-bevæbnede atomubåde. Systemet er dog blevet nedskaleret, da størrelsen på strategiske ballistiske missiler er noget større end taktiske tomahawk-krydsermissiler eller luftforsvarsmissiler såsom Evolved Sea Sparrow. Systemet tillod atomdrevne angrebsubåde at medbringe flere våben udover dem til torpedorørene. Endnu vigtigere gav det cheferne om bord mulighed for at have mange flere missiler klar til næsten øjeblikkelig affyring i forhold til de aldrende enarmede Mk. 13 og dobbeltarmede Mk. 26 affyringssystemer, som skal hente deres missiler op til affyringssystemet fra et magasin under dækket. Disse gamle systemer var primært brugt på udfasede amerikanske enheder De enheder er stadig er i tjeneste såsom Oliver Hazard Perry-klassen, har fået deres missilsystemer fjernet. Mk-13 og Mk-26 systemerne er dog stadig i tjeneste i flere af de lande systemet blev solgt til, såsom Taiwan, Grækenland, Tyrkiet og Polen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy