Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. |
Vidensorganisation er et begreb, der anvendes i forskellige fagområder, herunder Biblioteks- og informationsvidenskab (B&I), filosofi, psykologi, sociologi og ledelsesstudier. Denne artikel er skrevet ud fra et B&I-perspektiv, der i vid udstrækning forudsætter de øvrige perspektiver.
I B&I-perspektiv handler vidensorganisation om at gøre dokumenteret viden tilgængelig på en måde, hvor den let kan genfindes. Dette indbefatter blandt andet, at informationerne skal struktureres (katalogisering og klassifikation), og lagres på en hensigtsmæssig måde ved at udvikle værktøjer, systemer og processer, der muliggør informationssøgning.
I snæver forstand er sådanne systemer og processer afgrænset til biblioteker og informationssystemer. I videre forstand som fx arbejdsdelingen i samfundet.