Viggo Bentzon | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. august 1861 København |
Død | 4. april 1937 (75 år) København, Danmark |
Gravsted | Søllerød Kirkegård |
Far | L. Bentzon |
Søskende | Povl Bentzon |
Ægtefælle | Martha Drachmann Bentzon (1887-1912) |
Børn | Asbjørn Drachmann Bentzon, Niels Viggo Bentzon |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Vestre Borgerdydskole (til 1879) |
Beskæftigelse | Jurist |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld, Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1927), Dannebrogordenens Hæderstegn (1909) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Viggo Bentzon (født 15. august 1861 i København, død 4. april 1937[1]) var en dansk jurist.
Han blev cand.jur. i 1884 og opnåede den juridiske doktorgrad i 1890 ved afhandlingen "Begrebet vis maior i romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn til Reders Ansvar for Ladning". Han blev ansat i et professorat ved Københavns Universitet i 1892 indenfor søret og retslære.
Efter professor J.H. Deuntzer blev udnævnt til konseilspræsident 1901, overtog Bentzon dennes professorrat indenfor privatretten.
Bentzon udgav i 1910 værkerne "Den danske Arveret" og "Den danske Familieret paa Grundlag af J. H. Deuntzer’s Familieret".
Han var i årene 1918-19 rektor ved Københavns Universitet.
Bentzons søn Asbjørn Drachmann Bentzon blev byretsdommer.[2][3]