Vladislav 2. Jagello af Polen | |
---|---|
Storfyrste af Litauen | |
Regerede | Maj 1377 – august 1381, 3./15. august 1382 – 1. juni 1434 |
Forgænger | Algirdas |
Regent | Vladislav II Jagiello |
Efterfølger | Kęstutis (Aug 1381), Skirgaila (Jagiello's regent, 1386–1392), Vytautas (Jagiello's regent, 1392–1430) |
| |
Ægtefæller | |
Børn | |
Dynasty | Jagello (gren af Gediminiderne) |
Far | Algirdas |
Mor | Uliana Aleksandrovna af Tver |
Født | Ca. 1352/1362 Vilnius, Storfyrstendømmet Litauen |
Død | 1. juni 1434 Gródek Jagielloński (nu Horodok, Ukraine) |
Hvilested | Wawel-katedralen, Kraków |
Religion | Romersk-katolsk tidligere hedenskab |
Jogaila, senere Vladislav 2. Jagiełło (Polsk udtale: [vwadɨˈswaf jaˈɡʲɛwːɔ] ( lyt))[nb 1] (ca. 1352/1362 – 1. juni 1434) var storfyrste af Litauen (1377–1434) og konge af Polen (1386–1434), først sammen med sin kone Jadwiga 1399 og derefter som enehersker over Polen. Han regerede i Litauen fra 1377. Jogaila var født som hedning, men konverterede i 1386 til kristendommen og blev døbt Vladislav i Kraków, gift med den unge dronning Jadwiga, og kronet til konge af Polen som Vladislav 2. Jagiełło.[1] I 1387 kristnede han Litauen. Han regerede alene i Polen fra 1399, da dronning Jadwiga døde, og de næsten 35 år, hvor han grundlagde den flere århundrede lange polsk-litauiske realunion. Han var et medlem af det polske jagielloniske dynasti, der bærer hans navn, og som i storfyrstendømmet Litauen tidligere var kendt som Geminid-dynastiet. Dynastiet herskede over begge stater til 1572,[nb 2] og blev et af de mest indflydelsesrige dynastier i den sene middelalder og tidlige moderne tid i det centrale og østlige Europa.[2] Under hans regering var den polsk-litauiske stat den største i den kristne verden.[3]
Jogaila var den sidste hedenske hersker i det middelalderlige Litauen. Efter han blev konge af Polen, som resultat af Krevo-unionen, konfronterede den nydannede polsk-litauiske union den Tyske Ordens voksende magt i Den store krig. Efter at have vundet slaget ved Tannenberg i 1410 fik Polen gennem Freden i Thorn sikret de polske og litauiske grænser. Det blev befgyndelsen til den polsk-litauiske alliances rolle som en større europæisk magt. I Vladislav 2 Jagiełłos regeringstid begyndte Polens guldalder.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="nb"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler