Vladislav 2. Jagello af Polen

Vladislav 2. Jagello af Polen
Kong Vladislav 2. Jagello, fra triptykon i Wawel-katedralen i Kraków.
Storfyrste af Litauen
Regerede	Maj 1377 – august 1381, 3./15. august 1382 – 1. juni 1434
Forgænger	Algirdas
Regent	Vladislav II Jagiello
Efterfølger	Kęstutis (Aug 1381), Skirgaila (Jagiello's regent, 1386–1392), Vytautas (Jagiello's regent, 1392–1430)
Konge af Polen Kroning: 4. marts 1386 Regerede: 4. marts 1386 – 1. juni 1434 Forgænger: Hedvig Efterfølger: Vladislav 3.
Ægtefæller	Jadwiga af Polen Anna af Celje Elisabeth af Pilica Sofia af Halshany
Børn	Elisabeth Bonifacia Hedvig af Litauen Vladislav 4. Kasimir 4. Jagiellon
Dynasty	Jagello (gren af Gediminiderne)
Far	Algirdas
Mor	Uliana Aleksandrovna af Tver
Født	Ca. 1352/1362 Vilnius, Storfyrstendømmet Litauen
Død	1. juni 1434 Gródek Jagielloński (nu Horodok, Ukraine)
Hvilested	Wawel-katedralen, Kraków
Religion	Romersk-katolsk tidligere hedenskab
v d r

Jogaila, senere Vladislav 2. Jagiełło (Polsk udtale: [vwadɨˈswaf jaˈɡʲɛwːɔ] ( lyt))^{[nb 1]} (ca. 1352/1362 – 1. juni 1434) var storfyrste af Litauen (1377–1434) og konge af Polen (1386–1434), først sammen med sin kone Jadwiga 1399 og derefter som enehersker over Polen. Han regerede i Litauen fra 1377. Jogaila var født som hedning, men konverterede i 1386 til kristendommen og blev døbt Vladislav i Kraków, gift med den unge dronning Jadwiga, og kronet til konge af Polen som Vladislav 2. Jagiełło.^[1] I 1387 kristnede han Litauen. Han regerede alene i Polen fra 1399, da dronning Jadwiga døde, og de næsten 35 år, hvor han grundlagde den flere århundrede lange polsk-litauiske realunion. Han var et medlem af det polske jagielloniske dynasti, der bærer hans navn, og som i storfyrstendømmet Litauen tidligere var kendt som Geminid-dynastiet. Dynastiet herskede over begge stater til 1572,^{[nb 2]} og blev et af de mest indflydelsesrige dynastier i den sene middelalder og tidlige moderne tid i det centrale og østlige Europa.^[2] Under hans regering var den polsk-litauiske stat den største i den kristne verden.^[3]

Jogaila var den sidste hedenske hersker i det middelalderlige Litauen. Efter han blev konge af Polen, som resultat af Krevo-unionen, konfronterede den nydannede polsk-litauiske union den Tyske Ordens voksende magt i Den store krig. Efter at have vundet slaget ved Tannenberg i 1410 fik Polen gennem Freden i Thorn sikret de polske og litauiske grænser. Det blev befgyndelsen til den polsk-litauiske alliances rolle som en større europæisk magt. I Vladislav 2 Jagiełłos regeringstid begyndte Polens guldalder.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="nb"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet bojtár
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Bojtar
3. ^ Anna Boczkowska, Sarkofag Vladislava II Jagiełły i Donatello, Gdańsk 2011, p. 27.