Wawel

Wawel (eller Wawel-højen, polsk Wzgórze wawelskie) er en bakketop som befinder sig på elven Wisłas venstre bred syd for Krakóws gamle by, med en højde på 228 meter over havets overflade. Wawel har stor symbolsk værdi for polakkerne, og på højen findes en række seværdigheder – de vigtigste er kongeslottet på Wawel og Wawel-katedralen, som hører til Polens største nationalskatter. Bakketoppen omtales ofte som Polens akropolis.

Arkæologiske udgravninger viser, at de ældste bosætninger på Wawel er fra det 4. århundrede. I middelalderen og renæssancen var Kraków hovedstad i Polen, med Wawel som sæde for de polske konger. Med den polsk-litauiske unions fremvækst, blev Wawel sæde for en af Europas vigtigste stater. Denne status forsvandt, da hovedstaden blev flyttet til Warszawa i det 17. århundrede. Wawel blev på ny et nationalsymbol, da Polen mistede sin selvstændighed efter landets tre delinger. Wawel-højens store symbolske betydning kommer blandt andet af de politiske og religiøse funktioner den har haft op gennem historien.