Wellington College er en britisk privat kostskole i landsbyen Crowthorne i Berkshire. Wellington er registeret charity (#309093)[1] og har nu over 1.000 elever i alderen 13 til 18 år.[2] Den blev bygget som et nationalt monument over Hertugen af Wellington (1769–1852), som skolen blev opkaldt efter.[3] Dronning Victoria af Storbritannien lagde grundstenen i 1856, og skolen blev indviet d. 29. januar 1859.
Adskillige elever fra Wellington kæmpede i skyttegravene under 1. verdenskrig lige efter at have forladt skolen, da de meldte sig til militærtjeneste og 707 af dem mistede livet.[4] Yderligere 501 tidligere elever blev dræbt under 2. verdenskrig.[5]
Skolen er medlem af Rugby Group, som inkluderer Harrow School og Charterhouse School og er også medlem af G20 Schools group. Good Schools Guide kalder skolen for "en seriøs aktør på uddannelsesområdet".[6]