Wigmund af Mercia

Wigmund er en mulig kortvarig konge over det angelsaksiske kongerige Mercia omkring 840, som tronfølger til sin far, Wiglaf af Mercia. Han kan dog også blot have været medkonge med sin far. Han fik sønnen Wigstan, der senere blev konge.

Han blev gift med Ælfflæd, datter af Ceolwulf 1., hvilket tyder på at Ceolwulf 2. nedstammer fra Wigmund og var den sidste konge fra det oprindelige mercianske dynasti. Ifølge Ford Mommaerts-Browne kan han have været far til Eadburh, der blev gift med Æthelred Mucel, og som var mor til Eahlswith.^[1][2][3][4]

1. ^ Mommaerts-Browne, T S M (2005). "Anglo-Saxon Aristocracy: Tracing Lineages" (PDF). Foundations. 6: 404-413 – via Foundation for Medieval Genealogy.
2. ^ Kirby, D.P. (1992). The Earliest English Kings (engelsk). London: Routledge. s. 179. ISBN 978-0-415-09086-5.
3. ^ Mommaerts-Browne baserer sine påstande på beskrivelser fra den walisiske munk og biskop Asser, som angiver at Eadburh var medlem af den mercianske kongeslægt. Historikeren Richard Abels mener ligeledes at der er en forbindelse til kong Coenwulf af Mercia. D. P. Kirby påstår at Asser også nævner Eadburhs slægtskab med Ceonwulf. Mommaerts-Browne, skriver at Ceonwulfs søn, Cynehelm døde ung og at hans datter, Cwoenthryth, var nonne, og Eadburh skulle afstamme fra ham er usansynligt. Han foreslår i stedet en forbindelse til Coenwulfs bror, Ceolwulf, der vil gøre Eadburh til datter af Ælfflæd og Wigmund.
4. ^ Keynes & Lapidge, Asser, pp. 77; 240–41; Abels, Alfred the Great, p. 121