Wikipedia:Redigeringskrige

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genvej:
WP:KRIG

En redigeringskrig er når to eller flere brugere gentagent omgør hinandens redigeringer, i stedet for at løse problemet via en fredelig diskussion. Problemer i Wikipedia-artikler bør håndteres via dialog med henblik på at skabe konsensus.

Redigeringskrige er dårlige både for læserne og bidragyderne af Wikipedia. Forsøg på at fremtvinge en holdning, eller en version af en artikel, på bekostning af en anden, kan føre til tab af et neutralt synspunkt og skabe fjendskab mellem de brugere, der samtidig reducerer muligheden for konsensus. Brugere, der fortsætter en redigeringskrig efter advarsler, risikerer at miste deres privilegier til at redigere.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy