Opeth er et svensk progressivt dødsmetalband, dannet i 1990 af sangeren David Isberg. Bandet har gennem årene haft en række forskellige medlemmer, men sanger, guitarist og sangskriver Mikael Åkerfeldt har været bandets drivkraft, siden han kom med i bandet kort efter dets dannelse.
Bandet blander progressiv musik, folkemusik og blues i de typisk lange numre, som ofte omfatter flere dynamiske skift i musikken; herunder en kendetegnende blanding af growl og ren sang.
Opeth har udgivet ni studiealbum, to livealbum, to boksudgivelser og to dvd'er. Detbutalbummet Orchid blev udgivet i 1995, men bandet fik først kommerciel succes med udgivelsen af Damnation i 2003. (Læs mere..)