Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2011

Østerport Station

Østerport Station er en jernbanestation med posthus på Oslo PladsØsterbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer.

Den er station for Kystbanen mellem Nørreport Station og Hellerup Station og for S-togs-nettet mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Desuden fungerer den som endestation for en del InterCity- og regionaltog til København vestfra. På stationen er der otte spor med perroner samt et enkelt arbejdsspor. Tre af sporene anvendes primært til S-tog, mens de fem øvrige primært bruges til fjerntog.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station. Stationsbygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven. (Læs mere..)


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy