Dette er en vejledning for oplægning af billeder på Wikipedia, i relevante dele gælder den også for oplægning af andre slags mediefiler.
Alle billeder som lægges op skal være brugbare for Wikipedia eller et af de andre Wikimedia-projekter. For billeder af familien findes der andre webtjenester. Billederne lægges på Wikimedia Commons, det centrale billedlager for Wikimedia-projekterne. Da gøres billederne tilgængelige for alle sprogudgaver af Wikipedia og andre Wikimedia-projekter. Vær opmærksom på at der findes to ufravigelige krav som gælder for at et billede kan anvendes på Wikipedia. Billedet skal kunne anvendes frit af alle (også kommercielt), og alle skal have lov til at gøre modifikationer i billedet. Mere om dette står i Commons:Licensing (engelsk). Begrebet licens kommer tilbage når man taler om billeder på Wikipedia. For mere information om hvad en licens er, se Commons:First steps/License selection (engelsk). Erfarne brugere: Gå direkte til oplægningssiden på Commons |
|
|