Wikipedia | |||
---|---|---|---|
URL-adresse | https://www.wikipedia.org | ||
Sidens type | Wiki, Non-profit | ||
Sprog | 287 forskellige | ||
Registrering | Ikke påkrævet | ||
Ejer(e) | Wikimedia Foundation | ||
Skabt af | Jimbo Wales, Larry Sanger | ||
Lanceret | 15. januar 2001 | ||
Slogan | The free encyclopedia that anyone can edit. | ||
Indtægter | Donationer | ||
| |||
Wikipedia er en internetencyklopædi, der forekommer i flere sprogversioner, udelukkende med frit indhold og ingen reklamer (selvom donationer accepteres), baseret på et åbent samarbejde igennem en model, hvor brugere kan redigere ved hjælp af internet-baserede applikationer som webbrowsere, kaldet wiki. Det er det største og mest populære generelle referenceværk på internettet,[1][2][3] og i april 2019 var det blandt de mest populære hjemmesider ifølge Alexa rangeringsystem.[4] Wikipedia ejes og drives af Wikimedia Foundation, en almennyttig organisation der drives ved hjælp af donationer for at kunne være uafhængig.[5][6][7][8]
„ | Wikipedia is a free, copyleft, collaboratively edited online encyclopedia launched in 2001. In 11 years of its compilation it became one of the largest reference works and one of the most visited web-sites on the Internet. It is developed in more than 270 languages by enthusiasts from all over the world. | “ |
Oversat til dansk:
„ | Wikipedia er en fri og gratis, copyleft, fællesskabs-redigeret online encyklopædi startet i 2001. Efter 11 års opbygning er den blevet et af de største referenceværker og et af internettets mest besøgte websteder. Den er udviklet på mere end 270 sprog af entusiaster fra hele verden. | “ |
Wikipedia blev lanceret den 15. januar 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger.[9] Sanger fandt på navnet,[10] [11] som en portmanteau af wiki (det hawaiianske ord for "hurtig"[12]) og "encyclopedia". Oprindeligt var det udelukkende en engelsksproget encyklopædi, men andre sprogversioner blev hurtigt udviklet.
Pr. fredag den 15. november 2024 har den engelsksprogede Wikipedia 6.910.803 artikler, 121.930 aktive bidragydere og 852 administratorer.[13] Det er dermed den sprogversion af Wikipedia med flest artikler. Tilsammen har de over 300 sprogversioner af hjemmesiden mere end 40 millioner artikler på 301 forskellige sprog[14] og i februar 2014 nåede siden 18 milliarder sidevisninger og næsten 500 millioner unikke besøgende om måneden.[15]
I 2005 udgav Nature en artikel, hvor 42 artikler om forskellige videnskabelige emner blev sammenlignet fra Encyclopædia Britannica og Wikipedia, hvor man fandt, at Wikipedias niveau af præcision og rigtighed nærmede sig Britannicas,[16] selvom kritikere har foreslået, at hvis man havde udvalgt en tilfældig gruppe blandt alle artikler eller havde fokuseret på samfundsvidenskab eller omstridte sociale problemer.[17][18] Det efterfølgende år skrev Time magazine at den åbne dørs politik tillod at hvem som helst kunne redigere, og at det gjorde det til den bedste encyklopædi i verden, og det hyldede Jimmy Wales' vision.[19]
Wikipedia er blevet kritiseret for at udvise systematisk bias, for at fremstille en blanding af "sandheder, halve sandheder og nogle løgne",[20] og for at være genstand for manipulation og spin i forbindelse med kontroversielle emner.[21] I 2017 annoncerede Facebook at siden ville hjælpe læsere med at detektere fake news ved at foreslå links til relaterede Wikipedia-artikler. YouTube annoncerede lignende planer i 2018.[22]
Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002. Den danske Wikipedia har 303.208 artikler pr. 15. november 2024.
The sheer volume of content [...] is partly responsible for the site's dominance as an online reference. When compared to the top 3,200 educational reference sites in the US, Wikipedia is No. 1, capturing 24.3% of all visits to the category. Cf. Bill Tancer (Global Manager, Hitwise), "Wikipedia, Search and School Homework" Arkiveret 25. marts 2012 hos Wayback Machine, Hitwise, March 1, 2007.
Online encyclopedia Wikipedia has added about 20 million unique monthly visitors in the past year, making it the top online news and information destination, according to Nielsen//NetRatings.