Et velkomment tiltag der virker spændende. Det giver dog straks anledning til et par spørgsmål:
- Er det tanken, at samtlige artikler skal "klassificeres" på grundlag af skalaen? I så fald: skal der laves et specielt "mærke" for at angive dennes kildeunderlag?
- Ikke få artikler, jeg har skrevet, har blandt andet brugt Salmonsens Konversationsleksikon og Nordisk Familjebok (begge udgaver) som kilder. Hvor hører de hjemme på skalaen?
- Hvorledes afgøres om en kilde er "autoritativ". Konkret: er oplysninger hentet fra en avis, en tidsskriftsartikel, en bog eller fra en internet-hjemmeside for en interesseorganisation "autoritative"?
- Inden for historieforskning arbejdes som bekendt med førstehåndskilder, andenhåndskilder, primære og sekundære kilder. Skal noget lignende tages i brug her?
- Hvordan afgøres kildens troværdighed. Er fx en øjenvidneberetning mere troværdig end et forskningsarbejde baseret på andet materiale?
- Endnu et spørgsmål: består arbejdet fortrinsvis i at udskifte "kilde mangler" med et sted hvor anførte oplysning findes (eller ved at simpelt hen give en kilde til oplysninger, der fremstår uden kildehenvisning)?
- Endelig: hvorledes håndteres situationen når fagfolk er uenige om fortolkningen? Gengives begge standpunkter i artiklen eller kun det ene i artiklen, det andet (måske mindre alment accepterede) i en note? Skal manglende omtale af forskningsuenighed klassificeres som "ensidig fremstilling"?
Hvis ambitionsniveauet er lige så højt som jeg gerne ser det, bør alle ovennævnte problemstillinger være fyldestgørende besvarede som et grundlag for arbejdet.--Rmir2 4. dec 2010, 10:07 (CET)
- Jeg, Inc, er ganske enig i, at dine problemstillinger bør besvares, men dog skal det bemærkes, at der selvfølgelig er ingen af mine svar, eller noget som helst andet ved projektet, som skal betragtes som lov. Jeg kan svare dig i punktopstilling:
- En total kategorisering af artikler efter kildemateriale er netop tanken. Særlige mærker kan også sagtens komme på tale, men jeg er ikke nået til dette endnu. For min skyld må du gerne lave en masse.
- Gamle kilder som Salmonsens Konversationsleksikon og Nordisk Familjebok kan have forældet information, men hvis artiklen udelukkende baseres på en sådan kilde, kan den godt komme op på en 3. plads. Tilføjes yderligere nyere kilder, bliver artiklen mere troværdig, det, sammen med variationen i kildemateriale, vil få den op på en 2. plads. Det kan dog variere, hvor tiltrængt nyere kilder er.
- Hvorvidt en kilde er god eller knapt så god, er en bedømmelsessag, medmindre en ekspert har sagt god for den, så det må være vigtigt for projektets deltagende at sætte sig mere eller mindre ind i kildebedømmelse. En vejledning, selvfølgelig med kilder, kan udarbejdes.
- Mange forskellige slags historisk kilder, førsthånds, primær etc., kan jeg ikke se nogen grund til ikke at bruge på Wikipedia. Dog må det være vigtigt ikke at tolke mere på dem, end man evner. En person med for ringe forståelse i et emne kan potentielt misfortolke en kilde, så den resulterende artikel kommer til at indeholde fejl. Også dette bør der vejledes om.
- Mit svar må falde sammen med svaret på spørgsmål 3.
- Jeg har ikke nogen prioriteringstanker, hvad angår, om det specielt skal være, hvor
Skabelon:Vs{{kilder mangler}} er anført, der skal sættes ind. Dog ser det bedst ud, hvis disse - Ved uenighed blandt eksperter, må man huske, at Wikipedia blot skal videregive information, så der må det være bedst, at flere holdninger fremstilles. Jeg har ikke nogen grund til at mene, at visse holdninger kun skal anføres som note.
- Disse svar burde være nogenlunde beskrivende for projektets tilstand. Jeg må desuden sige, at din provokerende slutkommentar om ambitionsniveauet virker ganske stimulerende på min arbejdsmoral, så her har du min plan: Jeg, og evt. andre, vil gøre disse disse vage formuleringer til klare retningslinjer med deadline d. 24. december og dermed danne det ønskede grundlag for Wikipedias mest ambitiøse projekt til dato. Jeg vil gerne give dig grund til at lave en smiley. --Inc 4. dec 2010, 11:37 (CET)
- Tak for dine svar. Jeg ser frem til dine retningslinier. Formentlig vil jeg deltage, men mine ambitioner går mest på at gøre noget ved standarden i artikler/emner som enten helt mangler eller er meget korte og ufyldestgørende. Jeg har hele tiden bestræbt mig på at indføje kilder hvor de manglede, så dette falder i naturlig forlængelse heraf. Under alle omstændigheder bakker jeg fuldt ud op bag målsætningerne, omend der utvivlsomt vil være visse politisk eller på anden måde følsomme emner, hvor der kan blive anledning til en del voldsomme debatter netop omkring kildernes troværdighed. Jeg vil i hvert fald gøre hvad, jeg kan for, at projektet får fremgang. --Rmir2 4. dec 2010, 12:00 (CET)
- Så er retningslinjerne for kildekritik her endelige. Jeg beklager forsinkelsen. Det virkede dog absurd, at jeg, en gymnasieelev, skulle skrive om kildekritik, så jeg har i stedet linket til en yderst god side fra Københavns Universitet. Lige på dette punkt virker det mest troværdigt ikke at have en side om kilder. --Inc 2. jan 2011, 13:48 (CET)