Wimbledon-mesterskaberne

Wimbledon-mesterskaberne
Arrangement
Grundlagt1877 (1877)
ArrangørThe All England Lawn Tennis & Croquet Club
Lawn Tennis Association
SpillestedThe All England Lawn Tennis & Croquet Club
VærtsbyLondon, Storbritannien Storbritannien
UnderlagGræs
Præmiesum£ 44.700.000  (2023)
ATP Tour
KategoriGrand slam
DeltagerfeltS128 / Q128 / D64
WTA Tour
KategoriGrand slam
DeltagerfeltS128 / Q96 / D64
Flest titler
HerresingleSchweiz Roger Federer (8. titler)
DamesingleTjekkiet Martina Navratilova (9. titler)
HerredoubleAustralien Todd Woodbridge (9. titler)
DamedoubleUSA Elizabeth Ryan (12. titler)
Senest opdateret: 2. juli 2024

The Championships, Wimbledon (ofte blot omtalt som Wimbledon eller Wimbledon-mesterskaberne) er verdens ældste tennisturnering og af mange anset som den mest prestigefyldte.[1][2][3][4] Den har været afholdt i All England Lawn Tennis and Croquet Club i bydelen Wimbledon i London, Storbritannien siden 1877. Turneringen er en af tennissportens fire grand slam-turneringer, men Wimbledon er den eneste af dem, som fortsat spilles på græs, spillets oprindelige underlag.

Turneringen bliver afviklet en gang årligt over to uger i slutningen af juni og starten af juli (med start seks uger før den første mandag i august) og kulminerer med finalerne i damesingle og herresingle, der er programsat til den anden lørdag hhv. søndag. Hvert år afvikles fem seniorturneringer (herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixeddouble), fire juniorturneringer og et varierende antal invitationsturneringer for tidligere topspillere og kørestolsbrugere.

Talrige traditioner holdes i hævd under turneringen, og en af traditionerne er strikse regler om påklædning for spillerne, der skal stille op i overvejende hvidt tøj, og gammeldags tiltaleformer over for spillerne. Den traditionelle spise ved turneringen er jordbær med fløde, som ofte ledsages af champagne. Wimbledon er ligeledes kendt for, at der ikke er reklamer på banerne. En anden af Wimbledon-"traditionerne" er regnvejr og de deraf følgende afbrydelser af spillet på grund af glatte baner og hurtig overdækning af banerne med presenninger.

Den centrale og mest kendte bane på Wimbledon-anlægget er Centre Court, hvor alle finaler spilles og hvor præmieoverrækkelsen finder sted under stor mediebevågenhed. Uden for den næststørste bane, No. 1 Court, findes storskærm til glæde for dem, som ønsker at følge de største kampe fra græsplænen Henman Hill, navngivet efter den lokale favorit Tim Henman, i nyere tid kaldt Murray Mountain efter Andy Murray. I 2009 blev Centre Court forsynet med et skydetag for at forhindre længere regnvejsafbrydelser af kampe på den bane.

  1. ^ Clarey, Christopher (7. maj 2008). "Traditional Final: It's Nadal and Federer". The New York Times. Hentet 17. juli 2008. Federer said[:] 'I love playing with him, especially here at Wimbledon, the most prestigious tournament we have.'
  2. ^ Will Kaufman & Heidi Slettedahl Macpherson, red. (2005). "Tennis". Britain And The Americas. Vol. 1 : Culture, Politics, and History. ABC-CLIO. s. 958. ISBN 1851094318. this first tennis championship, which later evolved into the Wimbledon Tournament ... continues as the world's most prestigious event.
  3. ^ "Wimbledon's reputation and why it is considered the most prestigious". Iloveindia.com. Hentet 14. september 2010.
  4. ^ "Djokovic describes Wimbledon as "the most prestigious event"". BBC News. 26. juni 2009. Hentet 14. september 2010.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy