Wimbledon-mesterskaberne 2015 Herredouble | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club Lawn Tennis Association |
Turnering nr. | 123 |
Dato(er) | 29. juni – 12. juli 2015 Kvalifikation: 22. - 24. juni 2015 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | £ 1.540.000 ekskl. per diem[1] |
Vindere | |
Herredouble | Jean-Julien Rojer Horia Tecău (1. titel) |
Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2015 var den 123. herredoubleturnering ved Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Mesterskabet blev vundet af det fjerdeseedede par bestående af Jean-Julien Rojer fra Holland og Horia Tecău fra Rumænien, som dermed begge vandt sin første grand slam-titel i herredouble og deres anden grand slam-titel i alt. Tecău havde tidligere tabt tre Wimbledon-finaler i herredouble i træk i årene 2010, 2011 og 2012 sammen med Robert Lindstedt. I finalen besejrede de Jamie Murray fra Storbritannien og John Peers fra Australien (seedet 13) med 7-6 (7-5), 6-4, 6-4.
Vasek Pospisil og Jack Sock var forsvarende mestre, men det tredjeseedede par tabte allerede i tredje runde til de senere finalister Jamie Murray og John Peers med 3-6, 6-7 (6-8), 7-6 (7-5), 6-3, 6-8, og de var dermed det eneste af de fire højst seedede par, der ikke mindst nåede frem til kvartfinalerne.
Der var dansk deltagelse i rækken, eftersom de tidligere vindere Jonathan Marray og Frederik Løchte Nielsen genoptog deres samarbejde fra 2012 og modtog et wildcard til turneringen. Den dansk-britiske konstellation blev slået ud i tredje runde af det andenseedede par bestående af Ivan Dodig og Marcelo Melo med 6-1, 6-4, 7-6 (8-6).