Wimbledon-mesterskaberne 2016 Herredouble | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club The Lawn Tennis Association |
Turnering nr. | 124 |
Dato(er) | 29. juni - 9. juli 2016 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | £ 1.587.000 (ekskl. per diem) |
Vindere | |
Herredouble | Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut (1. titel) |
Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2016 var den 124. turnering om Wimbledon-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2016 og hovedturneringen med deltagelse af 64 par blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 29. juni - 9. juli 2016. Kvalifikationen med deltagelse af 16 par blev spillet i Roehampton i ugen inden hovedturneringen.
Finalen var for første gang i mesterskabets historie et rent fransk opgør, hvor verdensranglistens førende par, førsteseedede Pierre-Hugues Herbert og Nicolas Mahut besejrede de useedede opkomlinge, Julien Benneteau og Édouard Roger-Vasselin, med 6−4, 7−6(7−1), 6−3 og dermed konsoliderede deres førsteplads på ATP's verdensrangliste i double.[1] Det var ottende gang, at Wimbledon-mesterskabet i herredouble blev vundet af et fransk par, men det var første gang, siden Arnaud Clément og Michaël Llodra sikrede sig titlen i 2007.[2] Herbert og Mahut havde tidligere vundet én grand slam-titel: US Open i 2015.
Jean-Julien Rojer og Horia Tecău var forsvarende mestre men tabte allerede i første runde til Jonathan Marray og Adil Shamasdin.