Wuthering Heights

"Wuthering Heights" er en sang af den engelske musiker og sangskriver Kate Bush. Den blev udsendt som hendes debutsingle i januar 1978 og nåede førstepladsen på den britiske singlehitliste. Den er til dato hendes bedst sælgende single, som på B-siden havde sangen "Kite".

Sangen findes desuden på hendes debutalbum The Kick Inside fra samme år. Den blev af læserne valgt af Q Magazine valgt som nummer 32 på en liste over alle tiders bedste singler. Den er desuden nummer 24 på listen over de bedste singler på Rate Your Music (pr. juni 2012).[1]

Sangen blev indspillet i sommeren 1977, hvor Kate Bush knap var fyldt nitten år. På sangen spiller Ian Bairnson den markante guitarsolo; han er ellers bedst kendt for sit arbejde med Alan Parsons.

"Wuthering Heights" gav Bush et verdensomspændende gennembrud, og foruden Storbritannien toppede den hitlisterne i Australien, Belgien, Italien, Irland og New Zealand, mens den nåede i top-10 i lande som Holland, Norge, Sverige og Schweiz.

  1. ^ "Top Singles of All-time". rateyourmusic.com. Hentet 2012-06-02.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy