ZZ Top

ZZ Top
Liveoptræden i 2008
Information
OprindelseHouston, Texas, United States
GenreRock, Blues rock, Hard rock
Aktive år1969 - nu
PladeselskabWarner Bros
Associeret medMoving Sidewalks, American Blues
MedlemmerBilly Gibbons
Frank Beard
Elwood Francis
Tidligere medlemmerDusty Hill
Eksterne henvisninger
zztop.com

ZZ Top (udtales på amerikansk /ziːziːtʌp/) er et blues rock-band fra Houston, Texas dannet i slutningen af 1969. Gruppen består af Billy Gibbons (sang, guitar), Dusty Hill (sang, bas, keyboard), og Frank Beard (trommer). Dusty Hill gik bort d. 28. juli 2021.

ZZ Top har indtil Hills død i 2021 ikke haft udskiftning af medlemmer i de mere end 50 år, bandet har eksisteret. Indtil september 2006 havde de også den samme producer og manager som de begyndte med i 1969. Gruppen fik sit gennembrud med albummet Tres Hombres, som indeholdt nummeret "La Grange". Bandets storhedstid var 70'erne og 80'erne, hvor højdepunktet var albummet Eliminator, som solgte på baggrund af musikvideoerne til numrene "Gimme All Your Lovin'", "Legs", og "Sharp Dressed Man", som alle brugte en hot-roddet rød Ford 3W Coupe fra 1933 kaldet The Eliminator, og bikiniklædte kvinder. Den 15. marts 2004 kom ZZ Top i Rock and Roll Hall of Fame.

Bandet er kendt for sin unikke guitarlyd og hårde texas-blues. Desuden er Gibbons og Hill stort set aldrig blevet set uden mørke solbriller og deres karakteristiske skæg til lige under brystet. Trommeslageren Frank Beard har som den eneste i gruppen ikke skæg, hvilket kan forekomme ironisk, da hans efternavn er det engelske ord for "skæg". Firmaet Gillette tilbød i 1984 Gibbons og Hill en million amerikanske dollar hver, hvis de ville barbere sig til en reklame, men de afslog med begrundelsen "We're too ugly without 'em"[1]

  1. ^ ""ZZ Top Bio"". TV.com. Arkiveret fra originalen 24. november 2010. Hentet 2007-11-07.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in