Skarphedsdybde

Skarphedsdybde er et begreb, som bruges inden for fotografi til at angive, over hvor stort et afstandsspænd et motiv vil blive gengivet acceptabelt skarpt. Det kaldes ofte også dybdeskarphed, men det er teknisk set ikke den korrekte term.

Når man fokuserer på en given afstand, vil det teoretisk set kun være den del af motivet på selve fokusafstanden, der bliver skarpt. Alt hvad der er foran eller bagved denne afstand vil være ude af fokus og bliver derfor ikke aftegnet skarpt: hvis man f.eks. fotograferer et ansigt forfra og fokuserer på næsen, vil øjnene ikke blive gengivet skarpt, og omvendt. Teorien siger altså, at skarphedsdybden altid vil være nul.

Når det alligevel giver mening at tale om skarphedsdybde, er det, fordi man i praksis godt kan acceptere den sløring, som opstår, når dele af et motiv er moderat ude af fokus. Hvor stor sløring, der kan accepteres i en given situation, afhænger i sidste instans af, hvor stort billedet skal gengives, og hvilken afstand det skal betragtes på. Der kan derfor ikke gives nogen faste mål for det.

Vil man alligevel forsøge at sætte tal på begrebet, skal man have fat i begrebet Circle of Confusion eller blot CoC, der er den største størrelse, der for almindeligt seende opfattes som et enkelt punkt. Normalt vil et menneske på 25 cm.s betragtningsafstand kunne skelne ned til 5 linjer/mm, og det betyder, at en cirkel på 0,2 mm eller derunder vil blive opfattet som ét punkt. Den valgte betragtningsafstand passer nogenlunde sådan, at man vil kunne se et billede med en diagonal på ca. 30 cm. Tager man udgangspunkt i det almindelige 24*36mm format og vil forstørre det, så det færdige billede får en diagonal på 30 cm, svarer det nogenlunde til en lineær forstørrelse på 7*. Hvis vi samtidig holder fast i en opløsning på 5 linjer/mm, svarende til at et 'acceptabelt' punkt kan være 0,2mm på det færdige print, så medfører det, at den største acceptable størrelse for et punkt på filmen eller den chip, der svarer til filmen, må være 0,029mm. Det er således indlysende, at den acceptable CoC bliver mindre, hvis der skal ske en kraftigere forstørrelse efter f.eks. en beskæring. Er en forøget forstørrelse begrundet i, at det færdige billede skal være større, så må man antage, at betragtningsafstanden vokser tilsvarende, hvorfor det ikke på samme måde som beskæring stiller krav til en mindre CoC. En ofte anvendt formel til beregning af en acceptabel CoC er at lade den være 1/1500 af filmens (chippens) diagonal.