Voynich-manuskriptet

Voynich-manuskriptet er en mystisk bog, der menes at være skrevet mellem det 15. og 16. århundrede. Den består af ca. 240 pergamentssider (velin) med håndskrevet tekst. De flest af siderne er desuden illustrerede. Teksten er aldrig blevet afkodet, og forfatteren, skrifttypen og sproget er ukendt.

Voinich-manuskriptet er blevet studeret af mange professionelle og amatør-kryptografer, inklusiv nogle af de mest fremtrædende amerikanske og britiske kodebrydere fra anden verdenskrig. Imidlertid har man ikke været i stand til at bryde ét eneste tegn i teksten, og det betyder, at manuskriptet er blevet et berømt emne indenfor kryptologien. Derudover har det betydet, at der er opstået en myriade af forskellige hypoteser om bogens indhold. Stephen Bax på University of Bedfordshire (Applied Linguistics) mente i 2014 at have fundet en metode til at afkode Voynich-manuskriptet.^[1]

Bogen er opkaldt efter den polsk-litauiske-amerikanske boghandler Wilfrid M. Voynich, som fik fat i den i 1912. I øjeblikket er Voinich-manuskriptet opbevaret i "The Beinecke Rare Book and Manuscript Library" på Yale University under kode "MS 408". Den første faksimileudgave blev publiceret i 2005.

1. ^ 5. mar 2014, ing.dk: Hemmeligheder i 600 år mystisk bog bliver åbnet af kodebryder (Webside ikke længere tilgængelig), Youtube: Voynich - a provisional, partial decoding of the Voynich script