Korketrekkeren

59°58′28.2″N 10°40′44″Ø / 59.974500°N 10.67889°Ø / 59.974500; 10.67889

Kort over Korketrekkeren 1952

Korketrekkeren eller Korken (proptrækkeren eller proppen) er en kælkebakke i Oslo på ca. 2 500 meter, som går fra Frognerseteren Station til Midtstuen Station. Faldhøjden er på 255 meter. Kælkebakken bliver stort set klargjort hver morgen i vintersæsonen. Ansvarlig for vedligeholdelse er Oslo kommune. Nedenfor Midtstuen station er det også muligt at køre (kælke) videre ned til Skådalen Station. Denne tur kræver imidlertid krydsning af et boligområde og en bilvej.

Besøgende til Korketrekkeren kan leje kælke i Akeforeningens hus ved parkeringspladsen nedenfor Frognerseteren café eller hos Tomm Murstads center 100 meter nedenfor Frognerseteren station. Det er også muligt at bruge egne kælke. Eftersom hele området ved Frognerseteren, Holmenkollbakken og Tryvann er meget besøgt i vintersæsonen, kan parkering med egen bil være vanskelig. Adkomst via Holmenkollbanen er at foretrække, hvis man ikke har egen parkering. De besøgende tager normalt denne bane op fra Midstuen efter hver tur, så 24-timersbillet (eller anden periodebillet) købt på forhånd er at anbefale.

Allerede i 1920'erne blev der arrangeret store kælkekonkurrenser her, med optil 400 deltagere og 2 000 tilskuere. Til Vinter-OL i Oslo i 1952 blev der bygget en bob-bane længere østpå parallelt med øvre del af den nuværende skiløjpe fra Frognerseteren til Adamstuen. Den var da ca. 1508 meter lang.[1] Det første verdensmesterskab i kælkning blev arrangeret i Korketrekkeren i 1955. Korketrekkeren er også blevet benyttet til motorcykel- og bilrace.[2]

  1. ^ Offisiell rapport, de 6. olympiske vinterleker i 1952 i Oslo. Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine s. 24, 27, 38-41, 47, 214-215. – Besøgt 28. oktober 2017.
  2. ^ "Motorcycle racing in the "Korketrekkeren"". American Motorcycles Norway. Hentet 28. oktober 2017.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy