Rungholt

Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt.
Strand og handelsbyen Rungholt før stormfloden i 1362.
I billedets midte skimtes undersøiske rester af Rungholt.
Fund fra Rungholt.
Uddrag af testamente, der omtaler Rungholt.

Rungholt var en større handelsby i det nordfrisiske kystlandskab Strand i Sønderjylland, som forsvandt i havet i løbet af en enkelt nat. Under en stor stormflod ("den store manddrukning") den 16. januar 1362 mistede Strand forbindelsen til fastlandet og blev til en ø, og byen Rungholt forsvandt i havet i løbet af den ene nat. Det er anslået, at over 7.600 mennesker fra regionen druknede i Vadehavet den nat. Før stormfloden var Rungholt hovedbyen i Edoms Herred på Strand. Herredet hørte under de nordfrisiske Utlande i Slesvig/Danmark.

Den nydannede ø Strand blev ved en senere storm den 11. oktober 1634 ("den anden store manddrukning") sønderdelt i småøerne Pelvorm, Nordstrand og Nordstrandmose. [1]

Der er gjort arkæologiske fund fra byen forskellige steder i Vadehavet. I 2023 fandt arkæologer resterne af byens kirke samt strukturer af et bysamfund med en udstrækning på cirka to kilometer[2][3].

  1. ^ Stormfloderne
  2. ^ Berlinske: Arkæologisk sensation: Forskere finder storkirke i Vadehavets druknede Atlantis
  3. ^ BT: Forskere finder oversvømmet middelalderkirke tæt på Danmark

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy